Hvorfor går så mange forældre i småbørnsfamilier fra hinanden? Og hvordan kan du redde forholdet?
Når 2 bliver til 3 og endnu flere, så undergår forholdet en kæmpe forandring, og de færreste er forberedt på det, da man ikke kan vide hvordan det er, før man står midt i det.
Hvor der tidligere var tid til hinanden og tid til hver for sig at dyrke egne interesser, tager den lille guldklump nu al opmærksomhed, stjæler nattesøvnen og spontan intimitet bliver sværere, ligesom de lange snakke til ud på de små timer er fortid. Opmærksomheden går til barnet. Forventningerne til at blive forældre er store og den lille ny hilses velkommen med stor kærlighed – og i lykkerusen ved man ikke, at der lige om lidt også venter store udfordringer. For en del er også forvirrede over at de måske ikke føler den der kæmpe kærlighed alle taler om og det kan få dem til at få skyldfølelse, ligesom faren kan føle sig tilovers og forvirret over, hvad der er hans opgave, eftersom der er rigtig meget focus på mor og barn. Det er en kæmpestor forandring, som det er vigtigt at forholde sig til, så I kan bevare nærværet i Jeres kontakt.
Her er bl.a. nogle af de almindeligste udfordringer og forslag til løsninger.
- Du føler ikke den der store kærlighed til dit barn i starten
Det er helt ok og ret almindeligt, at man kan overvældes af forvirrede følelser og angst for, hvad det indebærer at have fået et barn. Det kan være følelser som:
“Nu er et lille menneske afhængig af mig alle døgnets 24 timer, og al min frihed er taget fra mig.”
“Jeg burde være lykkelig, men jeg tænker kun på, hvornår jeg kan sove.”
“jeg er blevet forkølet og har feber, men babyen skriger bare endnu mere og kræver mig!”
“Hele lejligheden ligner et bombet lokum, og min baby har gylpet på den design sparkedragt, som han skulle præsenteres i om lidt, når gæsterne kommer om 2 timer!”
“Jeg er som mand og far pludselig forvandlet til en bi person. Har jeg overhovedet nogen vigtig rolle at spille mere?”
Alle disse følelser kan føles meget forbudte, men de er helt ok og helt almindelige at have. Du er begyndt på den udviklingsproces, det er at blive forældre, og jo mere du accepterer og holder af dig selv med alle de følelser du har, jo bedre kan du overkomme den omstillingsproces det er at rumme at være der så meget for et lille nyt menneske. Hvis I begge to kan være åbne og accepterende overfor hinanden og dele alle de “forbudte” følelser, jo mere kan I befri jer selv og hinanden for urealistiske forventninger og støtte hinanden i at være ok, som I er. Det er altså også rigtig svært at rumme et lille barns fuldstændig selvcentrerede behov, hvis du ikke selv må have de samme følelser!!
- Mand – Kvinde forholdet er blevet til mor og far.
Kald aldrig hinanden for mor og far, for selv om i er blevet forældre, så er i stadig kærester, og det er nu, det er meget vigtigt at bevare og italesætte jer som mand og kvinde, så I bevarer tiltrækningen til hinanden.
- Sexlivet får udfordringer
Søvnmangel gør jer trætte, det meste af den vågne tid går til barnet og praktiske gøremål, ligesom kvindens omsorgsgen er rettet mod barnet, så det er almindeligt i starten, at der ikke er så meget plads til seksualitet. Hvis I står sammen om udfordringerne og kommunikerer med hinanden, (se nederst på siden) kan der komme tiltrækning og plads til intimitet efter den første tid.
- Manden i forholdet kan blive jaloux på kvinden, der nu giver sin fulde opmærksomhed til en tredjepart, nemlig barnet
Vær åbne omkring det, da det er helt naturligt, at få sådanne følelser. Hvis man tror, det er forkert, at have det sådan, kan der vokse en uvilje frem mod barnet, hvorimod hvis det er noget, der kan tales om og hvis det bliver betragtet som naturligt, så kan jalousien fade ud. Ligesom det er vigtigt, at kvinden tillader manden at skabe sin egen kontakt til barnet på hans måde – ligesom dig skal han kunne gøre sine egne erfaringer, hvis forholdet til barnet skal starte med en god tilknytning. Da kvinden som regel er mest sammen med barnet og hurtigt lærer det at kende – også hvordan barnet skal trøstes – så kan hun blive for emsig med at fortælle faren, hvordan barnet skal behandles. lad være med det, da det kan gøre faren usikker på at gøre det rigtigt, og det kan resultere i, at han trækker sig både fra barnet og fra dig.
- Når barnet sover og der er lidt alene tid, så kan man forfalde til at sidde udmattede med næsen i Ipadden og telefonen.
Lad være med det, for så forsvinder alle muligheder for nærvær og kontakt. Det er naturligt man kan have brug for LIDT online tid, men prøv at begrænse det, og brug mere tid PÅ hinanden i stedet. Et par tip, kan være at snakke om hvad I faldt for hos hinanden. Hvis penge ikke er på tale, hvor ville I rejse hen. hvor ville I bo. Hvad ville I gøre i morgen. Hvad ville I arbejde med? Gør livet til jeres legeplads sammen.I kan også spille et gammeldags spil sammen. I kan gå i bad sammen.
- Søvnmangel kan gøre en hudløs og der er ikke langt til at kommunikation bliver til skænderier
Lyt til, hvad den anden har at sige – også selvom det ligger lige for at sige: Du gør helller ikke det eller det osv.
Lyt først – den anden synes det er vigtigt, at du hører, hvad han, hun har på hjerte, inden du fortæller den anden, hvordan du selv har det. Også selvom du synes, den andens udtalelse er urimelig. Alle vil høres, det vil du også selv!
http://www.gerdabeck.dk/parterapi/skaenderier-konflikter-og-daarlig-kommunikation/
http://www.gerdabeck.dk/parterapi/afstand-og-ingen-kommunikation/
http://www.gerdabeck.dk/parterapi/problemer-med-sammenbragte-boern/
- Løsning på problematikkerne
Alfa og omega er at bevare en kontakt til hinanden. At kommunikere med hinanden. Del besværligheder og glæder med hinanden. Tag begge del i pasningen af barnet, så meget det kan lade sig gøre Hvis I betragter den nye situation som et arbejdsfællesskab, hvor i taler sammen, griner sammen og græder sammen over alle udfordringerne og glæderne, så kan det nye fællesskab skabe nærvær, intimitet, og en ny samhørighed.
Hvis du vil have yderligere hjælp, så har jeg mange års erfaring i parterapi med dette tema. Du er velkommen til at ringe til mig om en tid til parterapi eller individuel terapi.