Parterapi for fastlåste og tilbagevendende problemer i dit parforhold. Du kender det sikkert! Nu igen! I sidder fast i den samme suppedas, som utallige andre gange! De samme problemer, som I gang på gang har prøvet at løse, men I kommer hver gang ind i den samme rille – de samme problemer gentager sig igen og igen.
Ender parforholds snakken i skænderier – resignation og afstand?
Hensigten er god: “Nu skal vi snakke og få løst vores problemer”, men det ender gang på gang med skænderi i stedet for løsninger! Hvorfor hører han ikke på mig? Og hvorfor hører hun ikke på mig? Og det hele ender måske med, at I hver især beskylder den anden for ikke at lytte til det I har på hjerte.
Og midt i alle skænderierne eller den iskolde tavshed, forsvinder gnisten, nærheden, varmen og seksualiteten
Og så prøver I måske at snakke om det igen, og så gentager skænderierne sig!
I Parterapi kan I løse de fastlåste problemer!
- Jeg har focus på at give jer redskaber til at bibringe Jeres forhold
- nærhed, nærvær, gnist og kærlighed.
- I øver jer i en dialog, hvor forståelse og indlevelse i hinanden er et bærende element.
- I øver jer i at blive bedre til konfliktløsning i stedet for at skændes eller lægge afstand, og til at respektere hinandens forskelligheder.
- I øver jer i at blive bedre til at lytte til hinanden, i stedet for at afbryde hinanden.
- Øver jer i at give til hinanden, så I hver især får noget af det, I har behov for, samtidig med at I giver den anden noget af det, den anden har behov for.
- I får nye værktøjer til at løse de fastlåste mønstre
- og øver Jer i at bruge dem derhjemme.
Sådan foregår Parterapien!
I parterapien, fortæller I hver især om, hvordan I oplever problemerne og de gode ting i Jeres forhold, og jeg finder roden til problemerne, som jeg så forelægger Jer, og det, som I kan nikke genkendende til, bruger vi som arbejdsgrundlag, og derefter fortsætter I terapien, hvor I får redskaber til at løse problemerne.
Vi arbejder så videre med de problematikker i en periode, typisk med 14 dages interval, indtil I synes, at nu har I integreret, fået fat på at løse problemerne, og genfundet en varm gnist!
Det er meget individuelt, hvor lang tid, det tager. Men det er en spændende rejse i sig selv, hvor den nye opmærksomhed på Jeres forhold bryder gamle vaner og kan skabe en ny intensitet i Jeres forhold.
Læs mere om mine metoder her i parterapi