Chock – tillidsbrud – sårethed – skyldfølelse – mindreværdsfølelse!
Det er nogle af de følelser, der rammer meget hårdt ved utroskab
Chock over at ens partner giver det dyrebareste, de to har sammen til en anden, kan føles ubærligt. Det føles som tillidsbrud, ligesom det også ofte rammer selvfølelsen.
Er han/hun bedre end mig? Kan man nemt komme til at spørge sig selv om, ligesom ens stolthed kan rammes hårdt. Og følelsen af svigt og afvisning og at blive ført bag lyset svider.
Det første stadie er chock
Man spørger sig selv igen og igen, hvorfor gjorde han/hun det? Og hvis man er så uheldig at få presset sin partner til at besvare spørgsmål om, hvordan, bliver det bare værre og værre. Man spørger, fordi spørgsmålene presser sig på hele tiden, men det bliver kun værre af at få detaljer om utroskaben.
Derimod er det godt at spørge om: “Hvorfor”- fordi det kan give dig en forståelse for årsagen, og det kan være bedre end at lade dine fantasier fylde om, hvorfor det skete.
Det næste spørgsmål er: “Var det bedre med den anden?” “Er den anden bedre, kønnere, en bedre elsker/elskerinde end mig?” Og man hader at høre svarene, og alligevel er det ikke til at holde op med at spørge.
Her kan man så vælge at blive skilt eller man kan vælge at bearbejde utroskaben ved at gå i parterapi.
Den, der har været udsat for utroskab
Føler sig som sagt voldsomt krænket og ramt på sin selvfølelse. Jalousien raser, og chock og følelsen af svigt hvirvler rundt i hjertet. Det føles ubærligt.
Den utro part
Overvældes som regel af skyldfølelse og kan føle sig som den største svigter og et rigtigt dårligt menneske, og det kan føles næsten ubærligt lige pludselig at opleve sig selv som krænker og være vidne til den smerte, han /hun har påført sin partner.
Så hvad stiller I op?
Hvis I stadig nedenunder alle de sårede følelser elsker hinanden eller ihvertfald ikke lige føler for at gå fra hinanden, selvom følelsen af at elske den anden lige i øjeblikket er fortrængt af alle de kaotiske følelser, der hvirvler rundt i Jer?
Min erfaring er, at der kan komme et helt nyt og meget bedre forhold ud af det end før, hvis årsagerne til utroskaben bearbejdes i parterapi
Jeg tager udgangspunkt i, at utroskab er et symptom på, at noget er gået den forkerte vej i parforholdet. At problemerne har hobet sig op, og at ingen af parterene har formået at løse op for disse problemer.
Til sidst bliver problemerne så uoverkommelige og forfærdelige at være i, at forholdet “eksploderer” i utroskab, skilsmisse eller andre måder at få luft på. Og som regel er den udenforstående part, som utroskaben foregår med, kun en biperson i parrets manglende evne til at løse konflikter.
Hovedpersonen er for den, der begår utroskaben, hans/hendes partner, som han ikke kan nå, og så kan det blive så uudholdeligt, at hvis der står en inviterende positiv person, så er det at springe over, hvor gærdet er lavest, og få noget positivt og et øjebliks glemsel for den konfliktfulde eller lukkede stemning derhjemme , en lettelse.
Konflikter er forskelligheder man bruger til at såre sig selv og hinanden med i et forhold, fordi man tror, at den anden gør dette eller hint for at såre en. Ved at forstå og leve sig ind i den andens bevæggrunde for at gøre, som han/hun gør, indser man, at det næsten aldrig er hensigten fra den andens side at såre en. Den anden tænker og føler bare anderledes! Og allerede her, forløses meget af konflikten.
I kan vælge at gå i parterapi
I parterapien afdækkes de konflikter/ bagrunde, der udløste utroskaben. Disse problematikker kan f.eks. være, at konflikter ikke er blevet løst, fordi parret mangler redskaber til at afdække, hvorfor konflikterne opstår, og hvordan de kan løses.
Der arbejdes i parterapien med at bearbejde de sårede følelser, som utroskaben har afstedkommet for begge parter og at finde ind til, hvad der udløste utroskaben, definere problemerne, og at give redskaber til at tacle dem fremover.
Den første gang sættes ord på de følelser parret hver især har, og der afdækkes, hvilke problemer i forholdet, der er baggrunden for utroskaben, og hvordan der kan arbejdes videre med at løse disse bagvedliggende problemer.
De næste gange arbejdes videre med at indøve nye måder at være sammen på, som skaber mere tilfredsstillelse for begge parter i forholdet.
Et typisk, gennemsnitligt parterapiforløb er mellem 4 til 8 gange, hvor terapien foregår med 14 dages interval. Nogen gange tager det flere gange, nogen gange færre gange.
Læs mere info om parterapi og individuel terapi.